Velfungerende dagtilbud og Danmarks bedste folkeskole

I Danmarks bedste hverdagskommune har vi velfungerende dagtilbud og Danmarks bedste folkeskole.

Høj kvalitet i vore dagtilbud

I Det Konservative Folkeparti har vi store ambitioner på børn og unges vegne. Derfor er uddannelse en prioriteret indsats i kommunens udviklingsstrategi, og derfor har vi besluttet, at vore folkeskoler skal rangeres blandt Danmarks bedste.

Høj kvalitet i kommunens dagtilbud er en afgørende forudsætning for, at børnene får succes i skolen og efterfølgende har det nødvendige fundament for at gennemføre en ungdomsuddannelse.

Vi skal investere i vores børn, og vi skal blive endnu bedre til at få mest muligt ud af de midler, der er til rådighed. Den indsats, vi gør for de mindste børn, har afgørende stor betydning. Jo tidligere, vi sætter ind, jo bedre er muligheden for at præge et livsforløb.

Det gælder for alle, men det er især vigtigt for de børn, der ikke er født i en familie fuld af ressourcer. Det er de børn, der risikerer at være bagud fra første time i skolen. Det betyder ikke, at børnene i vore dagtilbud skal sidde og terpe staveord, men vi skal sikre, at børnene ikke møder op på første skoledag uden at kunne tale dansk eller uden begreb om danske værdier.

Det Konservative Folkeparti vil derfor arbejde for:

  • At det aldersopdelte niveau for vuggestue- og børnehavebørn bevares, selvom vi i fremtiden vil bygge større integrerede institutioner. Vi vil bevare de trygge stueopdelinger, som er typiske i vores små 70’er institutioner, men vi vil af hensyn til børnene sikre større fleksibilitet såvel personale- som aktivitetsmæssigt ved at tilstræbe større enheder.
  • At vi sikrer børnene trygge sociale rammer, hvor de stimuleres og udfordres både intellektuelt og fysisk. Det betyder, at vi løbende vil udvikle legepladserne, så de indbyder til nye lege og aktiv bevægelse.
  • At vi har stort fokus på, hvorledes dagtilbuddene bedst styrker barnets sproglige udvikling. Det betyder, at vi vil fremrykke den første sprogtest af barnet til 2-års alderen, så der kan sættes tidligere ind overfor børn, der ikke har et alderssvarende sprog. Vi vil også sikre, at langt flere børn med anden etnisk baggrund indskrives i kommunens vuggestuetilbud.
  • At vi inddrager de såkaldte 21. århundredes kompetencer, dvs. kreativitet, kommunikation, kritisk tænkning og samarbejde i dagtilbuddenes dagligdag. Vi vil derfor afsøge mulighederne for at indgå strategiske partnerskaber med private fonde, børneministeriet og KL om udvikling af projekter til styrkelse af det sproglige og sociale læringsmiljø for børn i alderen 0 til 5 år.
  • At vi åbner op for større fleksibilitet og forskellighed mellem institutionerne afhængig af de ønsker, som forældregruppen præsenterer. Det kan f.eks. handle om periodevise ændringer af åbningstiden, der til gengæld kan medføre en højere normering på belastede tidspunkter af dagen.
  • At vi løbende styrker det faglige niveau hos vores personale. Her vil vi bl.a. sikre endnu bedre muligheder for, at pædagogmedhjælpere kan videreuddanne sig. Denne løsning er langt bedre end alternativet, der kan føre til opsigelse af nogle med en given uddannelsesbaggrund for at ansætte andre ud fra dogmatiske måltal.
  • At vi analyserer den nuværende personalenormering på dagtilbudsområdet. Målet må være en mere fleksibel aftale med personalegrupperne, hvor vi styrker normeringen på de tidspunkter af dagen, hvor børnegruppen er størst, mod at vi reducerer normeringen på andre tidspunkter. Vi ønsker også at videreudvikle begrebet ”sociale normeringer”, hvor vi styrker indsatsen på de institutioner, der ligger i tilknytning til de udfordrede boligområder.
  • At ansættelse af kompetent og faguddannet personale er en meget vigtig forudsætningen for, at vi kan nå de ambitiøse mål, vi har sat os på dagtilbudsområdet. Det forudsætter efter vores opfattelse, at ansættelser fortsat disponeres på det lokale ledelsesniveau. Vi har nemlig tillid til, at vore ledere på dagtilbudsområdet er de bedste til at sammensætte de enkelte institutioners personale.

Sundhed og bevægelse

Det er ikke kun på vores skoler, at vi skal fokusere på sundhed og bevægelse. Det er nødvendigt at gøre en tidlig indsats, så vores børn ikke bliver overvægtige. Mangel på motionsvaner og dermed fare for overvægt grundlægges nemlig ofte, mens børnene er helt små. Derfor vil vi fokusere endnu mere på sundhed og bevægelse i daginstitutionerne. Samtidig giver mere bevægelse også børn og unge en bedre koncentrationsevne resten af dagen.

Et vigtigt element i denne indsats er rådgivning af forældrene. Vi vil derfor sørge for, at institutionerne har mulighed for at trække på en sundhedskonsulent, så man kan tilbyde forældre til overvægtige børn målrettet vejledning.

Klimarenovering af vores daginstitutioner

Som bekendt er langt hovedparten af vores institutioner bygget i 1970’erne. Der er derfor i de seneste år gennemført et større projekt med klimarenovering af de mange bygninger. Den konservative Byrådsgruppe har prioriteret denne renovering særdeles højt, og vi forventer, at vi i den kommende valgperiode får gennemført klimarenoveringer af de sidste af vore daginstitutioner.

Vi sikrer på denne måde børnene og personalet et langt bedre indeklima, hvor træk og kulde tidligere var et stort problem i nogle af institutionerne. Derudover har vi markant reduceret energiforbruget, og det harmonerer fint med vores status som en af landets første klimakommuner.

Overgange

Det er en vigtig målsætning i ”Morgendagens Børne- og Ungeliv” (kommunens børne- og ungepolitik), at overgangen fra daginstitution til skole sikres bedst muligt. Samarbejdet mellem dagtilbud, skole og SFO skal derfor fortsat udbygges både på formelle og uformelle platforme.

 

Danmarks bedste folkeskole

Skolen er selvsagt en af de allervigtigste kerneopgaver, som en kommune skal løfte. Uden en folkeskole i verdensklasse står Danmark dårligt rustet til konkurrencen i en globaliseret verden, og vi vil ende med at blive et lavtlønsområde. Vores folkeskole skal derfor sammen med resten af uddannelsessystemet sikre, at vi bliver i førerfeltet, og at vi kan fastholde et højt velfærdsniveau.

Skolestrukturarbejdet

I de seneste otte år har vi skabt fundamentet for at indfri de store ambitioner, som vi har for eleverne i vores folkeskoler. I forrige byrådsperiode reducerede vi antallet af folkeskoler fra 12 til 10, og vi investerede 130 mio. kr. i udbygning og modernisering af tre skoler.

I den seneste byrådsperiode har vi truffet beslutning om nyt skolebyggeri (Selsmoseskolen og NærHeden) og om sammenlægning af to skoler i øst (Selsmoseskolen og Gadehaveskolen der sammenlægges organisatorisk men forsat placeres på to matrikler) og to skoler i vest (Hedehusene Skole og Charlotteskolen der samlet flyttes til den nye skole i NærHeden).

Ved at sammenlægge skoler sikrer vi først og fremmest et mere inspirerende fagligt fællesskab blandt lærerne (der vil logisk set være flere lærere med samme linjefagsbaggrund på en større skole), og vi får naturligvis også mulighed for mere optimale klassedannelser. Ressourcerne kan derfor bruges til de nyeste læringsprogrammer frem for til at opretholde små klassehold.

Vi vil samtidig sikre, at elever, forældre, personale og interessenter i lokalområdet inddrages maksimalt, når sammenlægningsprocesserne kører. Sammensmeltningen af to kulturer skal ikke være en konkurrence om, hvilken kultur der vinder. Bestræbelser skal gå på at skabe en helt ny og fælles kultur på den sammenlagte skole.

Satsningen kan tydeligt aflæses

Der er taget flere store og gennemgribende initiativer på skoleområdet, og der er flere på vej. Samlet set skal disse initiativer og investeringer sikre, at målet om at udvikle Danmarks bedste folkeskoler kan realiseres. Gennem de seneste år kan satsningen klart aflæses i de eksamenskarakterer, som eleverne opnår ved afgangsprøverne i 9. klasse. Vi er nu meget tæt på landsgennemsnittet, og resultaterne er skabt blandt en social og etnisk mangfoldig elevsammensætning.

Det Konservative Folkeparti vil derfor fortsat arbejde for:

  • At alle elever i vores skoler udfordres og udvikles, så de trives og lærer mest muligt uanset deres forudsætninger. Målet er, at alle unge gennemfører en ungdomsuddannelse – gymnasial eller erhvervsrettet – og får forudsætningerne for at fortsætte på en videregående uddannelse – erhvervsrettet eller akademisk.
  • At elevernes læring understøttes af de nyeste devises (iPads og PC’ere), hvor individuelt niveau og læringsstil er det bærende princip. Vi skal derfor også sikre, at lærere og pædagoger er helt fortrolige med de moderne metoder, og at der etableres stabile og kraftige net på skolerne.
  • At elever, der er fagligt udfordret, modtager hjælp så tidligt i skoleforløbet som muligt. Det gælder elever, der har brug for et tidsbegrænset tilbud om et læseløft, og det gælder elever, der har mere komplekse faglige og/eller sociale udfordringer.
  • At bevægelse og motion (der er et vigtigt element i folkeskolereformen) prioriteres særdeles højt. Hvis de lange skoledage skal give mening, så er det en forudsætning, at eleverne flere gange dagligt får lov til at bevæge sig. Dette giver også rigtig god mening i forhold til at styrke børnenes sunde livsstil.
  • At skolerne fortsat åbner op over for og inddrager det omgivende samfund – det være sig i forhold til foreningslivet og det lokale erhvervsliv. Vi har igangsat og vil fortsat arbejde for etablering af et campusmiljø, hvor det gøres enkelt og naturligt for eleverne at komme videre med en erhvervsrettet eller gymnasial uddannelse.
  • At vore skoleledelser og -bestyrelser får den størst mulige frihed til at indrette skolen efter det behov, som skoledistriktets børn har. Dette skal selvfølgelig gøres i respekt for folkeskolelovens faglige mål, men vi ser meget gerne, at skolerne får langt større mulighed for et variere måden at drive skole på. Det kan f.eks. dreje sig om en kortere skoledag med generel satsning på 2-voksenordning, eller det kan dreje sig om en bestemt profil (f.eks. en idrætsprofil).
  • At vi styrker og udbygger forældresamarbejdet. Vi ser – naturligvis – forældrene som en afgørende vigtig ressource. Forældrene skal derfor inddrages fuldt ud i udviklingen af de nye tiltag, som vi fortsat forventer af præsentere på skoleområdet. Til gengæld kan vi også kunne stille rimelige krav til forældrene om at støtte skolen i de situationer, hvor en elev udviser en uheldig adfærd.
  • At der ansættes kompetent og faguddannet personale. Dette er naturligvis er en meget vigtig forudsætningen for, at vi kan nå de ambitiøse mål, vi har sat os på skoleområdet.

Vi skaber fremtidens folkeskole

Den seneste kvalitetsrapport for folkeskolerne i kommunen beviser, at vi har opnået markante faglige resultater. Uddannelse er en højt prioriteret indsats i kommunens udviklingsstrategi, og derfor har vi ambitioner om, at vore folkeskoler skal rangeres blandt Danmarks bedste. Vores ambition er, at Høje-Taastrup Kommune skal være længst med at udvikle en skole, som forbereder eleverne bedst muligt til fremtidens arbejdsmarked.

Den nye skole i Nærheden skal derfor indrettes, så den nye filosofi kan virkeliggøres. Når den nye skole i vest byder eleverne velkommen i 2021, så vil den være baseret på 21st century skills og STEM-kompetencerne (science, technology, engineering og mathematics). Den nye skole skal fungere som et laboratorium og designværksted, hvor eleverne udvikler sig fagligt og socialt gennem teamwork og i samarbejde med uddannelsesinstitutioner, forskere, innovative virksomheder og lokalbefolkningen.

Visionerne gælder naturligvis ikke kun for den nye skole i Nærheden. Vi konservative vil arbejde for, at den nye undervisningsfilosofi hurtigt kan spredes til og anvendes på alle vore folkeskoler. I den kommende valgperiode vil vi sikre, at vi i Høje-Taastrup Kommune er længst med udviklingen af de nye undervisningskompetencer. Eleverne i vores skoler skal sætte nye standarder for evnen til samarbejde, i kreativitet og i det at være eksperimenterende. Fag og mål skal desuden mest muligt tænkes ind i tværfaglige forløb.