Området er prioriteret i kommunens udviklingsstrategi og vi investerer derfor i løbende udvikling
Vi arbejder for et højt fagligt niveau på børne- og ungeområdet
Vi vil sikre gode og trygge overgange (også fremhævet i vores børne- og ungepolitik
Udfordrede børn og unge skal hjælpes og støttes så tidligt som muligt
Vi arbejder hele tiden på at løfte de fysiske rammer
Vedr. dagtilbudsområdet:
Vi ønsker fleksible og forskellige muligheder og tilbud på området (kommunale og private)
Der skal være pasningsgaranti og pasningstilbud i rimelig nærhed af boligen
Vi vil bevare og gerne udvikle dagplejetilbuddet
Vi vil undersøge muligheden for at etablere en skovbørnehave
Det er vigtigt med trygge rammer (såvel indendørs som udendørs)
Vi arbejder for høj kvalitet og høj faglighed
Dette understøttes af pædagogisk tilsyn og årlige kvalitetsrapporter
Vi vil fortsat prioritere indsatspædagoger og øvrigt ressourcepersonale, hvor det er nødvendigt
Vi vil understøtte nærværende og faglig ledelse
Vi har indført og støtter fortsat tidlig sprogvurdering af og hjælp til alle børn (2-årige og 5-årige)
Vi har stort fokus på børnenes trivsel – såvel socialt som fysisk
Vi har stort fokus på indskrivning af børn fra de udsatte områder
Børnene skal udvikle sig og lære gennem leg og aktiviteter i dagtilbuddene
Vi har fokus på både rekruttering og videreuddannelse af pædagogisk personale
Vi hilser Folketingets tilskud til bedre normeringer velkomne, men vi ønsker at udmønte lokalt, således at institutioner med særlige behov kan tilgodeses.
Vi prioriterer fortsat gode fysiske rammer højt (klimaskærm og øvrige opdateringer)
Vi ønsker at fastholde muligheden for, at forældre i en tidsbegrænset periode kan modtage tilskud til hjemmepasning
Vi byder private institutioner velkomne, da de kan medvirke til et varieret udbud af pasningstilbud
Institutionernes tilsynsrapporter skal være tilgængelige for forældre
Vi ønsker at bevare tilbuddet om deltidspasning til reduceret takst i vores dagtilbud
Vedr. folkeskolen:
Vi har skabt et rigtig godt fundament for Fremtidens Skole i Høje-Taastrup Kommune
Skolestrukturen er godt på plads med massiv investering i to nye skoler/læringshuse
Vi vil investere i og udvikle alle øvrige skolers fysiske rammer (ude som inde)
Vi vil sikre større lokal frihed til at beslutte, hvordan man driver skole (respekt for forskellen på landsby- til byskoler)
Vi støtter de bærende principper i Fremtidens Skole, hvor der i perioder undervises projektorienteret og autentisk. De virkelighedsnære undervisningsforløb medfører, at eleverne i høj grad kommer udenfor skolens matrikel for at samarbejde med og lære af det lokale erhvervs- og foreningsliv
Der skal fortsat være fokus på de basale fag og beherskelse af de nationale undervisningsmål
Der skal være fokus på et højt fagligt niveau med undervisning af linjefagslærere
Alle elever skal kort sagt udfordres og blive så fagligt dygtige, som de kan
Elever skal trives socialt, og de skal udvikle sociale kompetencer, som er forudsætning for læring
Undervisningen understøttes af devises, der hjælper læreren med at anvende individuelle læringsstile
Pædagogerne skal i højere grad være en del af 2-voksentimerne
Vi støtter fortsat en tidlig indsats med læseløft og tilsvarende faglige løft
Vi skal sikre, at principperne om motion og bevægelse i folkeskolen bliver efterlevet
Vi vil styrke folkeskolens samarbejde med det omkringliggende samfund (erhvervs- og foreningslivet)
Vi vil etablere et tæt samarbejde mellem skolerne og den kommende campus
Vi vil fortsat udvikle og styrke forældresamarbejdet
En vigtig forudsætning for et velfungerende skole/hjem-samarbejde er forældrenes engagement i børnenes dagligdag i skolen, og vi betragter det også som naturligt, at forældrene har ansvaret for, at børnenes møder udhvilede og til tiden
Vi er opmærksomme på, at enkelte af vores folkeskoler har en meget høj andel af elever med anden etnisk baggrund end dansk, og vi støtter derfor fortsat, at disse skoler får tilført ekstra ressourcer. Vi kommer derimod aldrig til at støtte en tvangsfordeling af folkeskoleeleverne i vores kommune
Vi vil fremlægge forslag, der kan sikre kvaliteten af den Understøttende Undervisning. Kvalitetsrapporterne kan fremadrettet danne grundlag ved valget af faglige og sociale temaer i denne del af undervisningen
Vi vil åbent dokumentere og evaluere udviklingen i skolerne bl.a. via årlige kvalitetsrapporter
Vi betragter privatskolerne som et godt og værdifuldt supplement til kommunens folkeskoler. Vi samarbejder bl.a. med privatskolerne om fritidsordninger, og vi kan muligvis udvide samarbejdsområderne i fremtiden
En vellykket overgang fra én fase i barnets/den unges liv til en ny fase (f.eks. fra skolen til en ungdomsuddannelse) er utrolig vigtig. Vi vil derfor løbende sikre ressourcer til brobygning og til opfølgning på den enkelte unges situation.
Vi vil evaluere forsøget med den specielle indsats for højt begavede børn, der kører på Fløng Skole. Der er efter vores opfattelse behov for en udbygning af denne indsats
Vedr. SFO’erne:
Vi vil løfte den pædagogiske indsats i SFO’erne
Der skal endnu mere fokus på at udvikle børnenes sociale kompetencer efter en lang skoledag
Vi vil understøtte mulighederne for fysiske aktiviteter i den omgivne natur
Også her er trygge rammer og kompetent ledelse af afgørende betydning
Vedr. klubberne:
Vi skal her prioritere et kvalitetstilbud, der kan fastholde/forhøje klubbernes medlemstal
Der skal tilbydes attraktive aktiviteter (Esport, fysiske og sociale)
Vi vil fortsat tildele ressourcer til særlig fokuseret indsats, hvor det er nødvendigt
Vi skal sikre gode fysiske rammer
Vi vil understøtte trygge rammer og kompetent ledelse
Vi har på konservativt initiativ fastholdt støtten til de klubber, der under Corona-forløbet har mistet medlemmer. Det giver klubberne mulighed for at tiltrække de frafaldende medlemmer
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter